+ 45 7587 1006

Jelling Kro er en "KongeKroneKro"

Pressemeddelelse 2/11 2018.


 

Konge-krone-kroen, Jelling Kro…

Jelling Kro er netop blevet godkendt til, fortsat at kunne kalde sig ”Kongelig Privilegeret Kro”,

med mulighed for at anvende den lukkede Kongekrone.


 

Behov for ly og overnatning på rejsen

I 1283 blev det indføjet i Rigsloven, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende

steder i Danmark fandtes overnatnings- og spisesteder, hvor de vejfarende kunne tage ind.

Herbergene eller kroerne skulle ligge langs de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne

benyttede, når de rejste landet rundt i embeds medfør.

Margrete I skærpede i 1396 loven til, at der skulle være en kro på de store veje for hver fjerde mil. (40 km).

På den tid færdedes de vejfarende til fods og hest på veje af meget ringe standard. Der var en lav

gennemsnitsfart og et stort behov for billige ly- og spisesteder.

Det kunne pga. stort gæsteri-pres være svært at finde et ledigt nattely. Gæster tiltvang sig ofte

adgang på utilbørlig vis, voldgæsteri, og samtidig øgedes færdslen. Der var behov for flere

gæstgiverier og for kongelige forordninger, der kunne lovgive om adgangen, afstand mellem

gæsterierne m.v.


 

Systematisering af gæstgiverier

I 1695 satte Christian den 5. gæstgiverierne i system med den første forordning om og udnævnelse

af offentlige herberger og værtshuse i Danmark, Gæstgiveriets Grundlov. De kongeligt

privilegerede kroer var indtil 1912 kun for de vejfarende og ikke for landsbyens beboere.

Disse gæstgiverier og kroer lå navnlig omkring købstæderne, hvor især handelsmænd og rigets mest

magtfulde mænd var årsag til størst trafik, men også i oplandet kom svine- og studedrivere,

hestehandlere, håndværkere og andet godtfolk forbi på rejsen og gjorde ophold.


 

Særlige regler for kroerne

Udover at huse de vejfarende bestod i privilegiet i, at de måtte brænde brændevin, brygge øl og

bage brød til andet end eget forbrug, foruden at kroerne var fritaget for borgerligt ombud, herunder

fritaget for indkvartering af soldater. Privilegiet var noget særligt og personligt og gik ikke i arv.

At være kongelig privilegeret kro krævede, at stedet skulle have mindst fire værelser til rådighed

med gode, rene senge, det nødvendige antal ildsteder, tætte og velforvarede vinduer og døre,

gårdsrum og stald samt skjul til vogne ”saavel som al anden fornøden Magelighed til de Rejsendes

Nødtørft”. Den kongeligt privilegerede kro skulle ophænge et skilt med byens våben, og kroerne

måtte anvende den lukkede kongekrone som symbol på deres privilegier. Bespisningen og

drikkevarerne skulle være af beskaffenhed, som var det i et af købstadens ypperste privathjem.

Priser blev fastsat, der blev holdt besigtigelse flere gange om året, og ankeprotokoller til notering af

gæsternes mening om stedet blev kontrolleret af politiet en gang i kvartalet.

Hver ny kroindehaver skulle ansøge om privilegiet. På den måde kunne kongen sikre sig, at kroerne

blev holdt i god stand, overholdt de gældende forordninger og i øvrigt ikke blev misbrugt af de

lokale bønder til fylderi og tidsspilde.


 

Privilegierne ophæves

Efter 1857 blev princippet om fri næring i ethvert erhverv dog åbent for alle. Vejenes beskaffenhed

blev bedre og bedre, der kom mere trafik, og rejseafstandene blev større. Af disse grunde og for at

skabe øget konkurrence blev de priviligerede kroers antal reduceret og de særlige privilegier

ophævet. Med formel ændring i beværterloven i 1912 blev kroernes tilladelse til at anvende

kongekronen ophævet, hvilket dog i praksis ikke betød, at kroerne fjernede deres kroner.


 

Regulering af kongekronens brug

I 1920´erne begyndte staten at gribe ind overfor den uretmæssige brug af kongekronen, i 1930´erne

blev brugen reguleret. Således bestemmer straffelovens § 132, at ”med bøde straffes den, som

forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er

forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner. Det samme gælder for

efterligninger af sådanne kendetegn”.

Den lukkede kongekrone er i modsætning til den åbne kongekrone et statskendetegn. Den kan

derfor ikke uden hjemmel bruges af andre end Kongehuset og staten, da den er beskyttet af § 132 i

straffeloven.

I 1933 blev det fastslået, at misbrug af den lukkede kongekrone falder ind under denne paragraf, og

i 1935 at der ikke af private gennem sædvane kan opnås ret til at benytte statskendetegn.

Siden har godt 100 danske kroer med kongelige privilegier benyttet den lukkede kongekrone som et

varemærke og symbol på kulturarv. Men staten har løbende skredet ind overfor misbrug af kronen,

og således har der i 2013 været rettet henvendelse til de kongeligt privilegerede kroer og krævet, at

brugen af kongekronen skulle bringes til ophør.


 

Kongekronen tilbage til Jelling Kro.

I 2016 blev det på baggrund af ændring i arkivloven muligt at søge om at måtte anvende den

lukkede kongekrone igen. Tilladelse kræver, at stedet opfylder betingelser fastsat i tilhørende

bekendtgørelse, hvoraf bl.a. fremgår at benyttelsen af kongekronen skal kunne begrundes historisk og med henblik på at formidle en del af den danske kulturhistorie.


 

Status november 2018

I 2016 var der 113 Kongelig Privilegerede Kroer i Danmark.

Efter Rigsarkivetes gennemgang af ansøgninger er der nu 41 kroer tilbage

Jelling kro har generhvervet tilladelsen til at anvende den lukkede kongekrone og er således med kongelige privilegier med til at fortælle en del af den danske kulturhistorie.


Historiske kilder:

Rigsarkivet - Heraldiker Ronny Andersen.


Jelling Kro 2/11 2018.

Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen

Jelling Kro


 


 

Få besked, når vi laver noget spændende du kan være med til.



Jelling Kro | Gormsgade 16 | 7300 Jelling | T. +45 7587 1006 |  info@jellingkro.dk