+ 45 7587 1006

Vedtægter - besluttet på den stiftende generalforsamling den 19. januar 2016.


 

Vedtægter for Støtteforeningen for Jelling Kro.


 

§ 1.

Foreningens navn er :      Støtteforeningen for Jelling Kro

Foreningens adresse er :  Gormsgade 16, 7300 Jelling


 

§ 2.

Foreningens formål er :

Stk. 1:

At medvirke til fremme af restaurering og vedligeholdelse af Jelling Kro`s bygninger og inventar.


 

Stk.2:

At medvirke til bevarelse af de kulturhistoriske værdier omkring den kongelige privilegering og fredning.

At medvirke til fremme af en forskønnelse af bygningerne, med respekt for tidligere bygnings-mæssige udtryk.


 

Stk. 3:

At skabe økonomisk grundlag for aktiviteter, der ellers ikke ville være mulighed for.

Det økonomiske grundlag skaffes bl.a. fra kontingent, sponsorater og midler ansøgt fra fonde m.v.


 

§ 3.

Medlemskab af støtteforeningen kan tegnes af alle interesserede enkeltpersoner over 18 år samt institutioner, virksomheder, organisationer m.v..


 

§ 4.

Medlemskab af støtteforeningen tegnes for et år ad gangen. Medlemskab følger kalenderåret.

Medlemskab slettes ved manglende betaling af kontingent.

Kontingentets størrelse fastsættes hvert år på generalforsamlingen.

Kontingent for 2016 er fastsat til 500,- kr. for enkeltpersoner og 1.500,- kr. for virksomheder m.v..


 

§ 5.

Foreningen øverste myndighed er generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. marts.

Indkaldelse til generalforsamling sker skriftlig til alle medlemmer, med 3 ugers varsel, og med angivelse af dagsorden.

Dagsorden skal indeholde følgende punkter :

                 - valg af dirigent, referent og stemmetællere

                 - formandens beretning for det forløbne år

                 - fremlæggelse af revideret regnskab

                 - indkomne forslag

                 - fastsættelse af kontingent

                 - valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.

                 - valg af revisor og revisorsuppleant

                 - evt.

Forslag til generalforsamlingen skal fremsendes skriftlig, og være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af 3 personer samt ejerne af Jelling Kro. Bestyrelsen konstituerer sig selv, med formand og kasserer.

Der vælges 1 suppleant. Alle vælges for 2 år.


 

§ 6.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af et flertal af bestyrelsen med 14 dages varsel, og når mindst en ¼ af støtteforeningens medlemmer forlanger det, til behandling af et angivet emne, med fremsendelse af motiveret dagsorden.


 

§ 7.

På generalforsamlingen træffes beslutninger ved simpel stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. Dog kræves ved foreningens ophør : at 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede medlemmer stemmer derfor, og at disse udgør mindst ½ af medlemstallet. Er mindre end ½ af medlemmerne repræsenteret og stemmer mindst 2/3 af de repræsenterede for forslaget, afholdes ny generalforsamling inden 3 uger. På denne kan forslaget vedtages ved almindeligt flertal.

På generalforsamlingen har hvert medlem af Støtteforeningen én stemme. Fraværende medlemmer kan stemme ved skriftlig fuldmagt. Hvert medlem af Støtteforeningen kan på generalforsamlingen dog kun optræde som fuldmægtiget for 3 andre medlemmer.


 

§ 8.

Vedtægtsændringer skal vedtages på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger.


 

§ 9.

Foreningens regnskab følger kalenderåret.

Der føres særskilt regnskab, som godkendes af den valgte revisor.


 

§ 10.

I tilfælde af foreningens opløsning, skal dens midler overdrages til Jelling Kro.

 

Få besked, når vi laver noget spændende du kan være med til.



Jelling Kro | Gormsgade 16 | 7300 Jelling | T. +45 7587 1006 |  info@jellingkro.dk